HEROVER kan man se et fotografi af Bogense havn, der selv om vinteren ser hyggelig ud. Læserne bedes bemærke, at der på molen til højre er beboelse, mens der på venstre side er en skønsom blanding af småerhverv, fiskehandel, røgeri, restauranter og såmænd også et par tøjbutikker. Det giver liv, skaber arbejdspladser og tiltrækker turister.
DER ER faktisk flere gode grunde til at kigge mod Bogense, når man bor i Assens. Begge byer er gamle købstæder, der er opstået omkring en havn, og begge byer er i dag i fare for at blive marginaliseret. De er med andre ord sammenlignelige. Derfor er det interessant at se på, hvordan byrådene i henholdsvis Nordfyns og Assens kommuner har tacklet marginaliseringstruslen.
I FØRSTE omgang kan vi nøgternt konstatere, at Nordfyns Kommune for nylig er kommet ud som en klar vinder, mens Assens Kommune er en lige så klar taber i Dansk Industris nye undersøgelse af kommunernes erhvervsduelighed. Nordfyns Kommune er i undersøgelsen rykket 34 pladser frem, hvor Assens omvendt er gået 18 pladser tilbage. Vi kan også konstatere, at Assens kommune har valgt at tvinge sine taxavognmænd ind i en centralistisk ordning under et fælles kontor, mens Nordfyns Kommune har valgt at give dispensation, så vognmændene selv kan bestemme.
OG NÅR det gælder havnen, er Assens uhjælpeligt bagefter. Det meste af året er havnen gabende tom, hvis den ikke lige skal bruges som losseplads for træstammer og træflis. Og den smule liv, der er på havnen, foregår nærmest i trods, hvor man tit skal forcere afspærringer for at komme ud og nyde solnedgangen på midtermolen. Bænkene ved det lille fyrtårn er også fjernet. Hvis vi lige holder Bogense havn i baghovedet, så synes jeg, at læserne ikke skal snydes for havneudvalgsformand Charlotte Christiansens svar til mig, da jeg på det digitale borgermøde forleden spurgte hende, hvad hun ville gøre for at udvikle havnen. Hun skrev såmænd uden at blinke:
“Jeg arbejder målrettet som havneudvalgsformand for, at vi fortsætter den gode erhvervsudvikling, vi har fået i gang – vi arbejder hele tiden på at få mere gods ind over havnen. Derudover har vi i bestyrelsen besluttet, at vi i perioden 15/6-15/8 hvert år forsøger at undlade gods ind over midtermolen – således at der kan arrangeres forskellige kulturtiltag – til glæde for alle borgere, handelslivet og gæster.”
MED MERE GODS mener hun flere træstammer og mere træflis, som vil lægge havnen øde. Og så kan vi allernådigst to måneder om sommeren få lov til at færdes på havnen. Det er de visoner, som havneudvalgsformanden i Assens kan byde ind med. Hun har ikke fantasi til at forestille sig, at der kom fiskehandel, røgeri, restauranter og butikker på midtermolen. Det røde pakhus kunne åbnes, og der f.eks. kunne indrettes galleri og glaspusteri. Ja der kunne endda plantes træer forskellige steder, vil jeg mene. Ligervis kunne der opføres attraktive boliger på nordre mole evt. med egen bådebro. Et har husbåde ville også pynte og skabe liv.
JEG VIL hævde, at havnen i Assens har betydeligt større udviklingspotentiale end Bogense havn. Men det hjælper ikke, når politikerne og de ledende embedsmænd er så dumme, at de ikke fatter det og i stedet solder 23 mio kr. op på Pulsen. Lige nu er det røde rådhus på havnen igen kommet på byrådets dagsorden, fordi det stadig ikke kan sælges. Det tror da pokker, når der ikke er noget liv på havnen, som er Assens perle.
DAGENS SANG handler om det friske sømandsliv og om at afsætte kaptajnen. Som i øvrigt senere deltog i Slaget på Rheden, hvor Peter Willemos grundlagde sin berømmelse.
